Bring din ide i spil. På tværs
Shareplay støtter gode idéer, som kombinerer kreativitet, teknologi og innovation. Vi stimulerer udvikling af projekter og ambitiøse virksomheder i Region Midtjylland og Region Nordjylland, som udforsker potentialet i de tværmediale muligheder. Og det er virksomheder med ønske om og potentiale for vækst.
Vi støtter udvikling. Ny viden. Tests. Og afsøgninger.
Modtagerne kan være virksomheder inden for film- og tv-produktion, nye medier, udvikling af computerspil og animationsfilm, forskning, IT og kommunikation etc.
"På tværs" er kodeordet i relation til Shareplay Fonden. Vi vil være med til at udvikle projekter, der går på tværs af regioner. Medier. Brancher. Forretningsmodeller. Vi vil udvikle mediesektoren i de to regioner. Skabe innovation. Vækst. Nye arbejdspladser. Og vi vil dele erfaring og viden i Shareplay Netværket.
Hvem kan søge?
Virksomheder med vækstpotentiale inden for den audiovisuelle sektor - og med projekter af tværmedial karakter. Dvs. for eksempel virksomheder og organisationer inden for film- og tv-produktion, nye medier, udvikling af computerspil og animationsfilm, forskning, IT og kommunikation etc.
For at komme i betragtning til støtte skal du først og fremmest være medlem af Shareplay Netværket. Find det her
Sådan søger du
Første skridt er at pitche din idé - Hvis man har et stort projekt (ansøgt støttebeløb over 125.000 kr), som skal nå at komme med til behandlingsrunderne for disse, så anbefaler vi at der pitches 1-2 måneder før deadlinen:
Det understreges at pitchet ikke er en ansøgning til Shareplay Fonden - ansøgningsdokumenterne udleveres i forbindelse med mødet med din Shareplay agent.
Efter du har pitchet vil du blive kontaktet af en Shareplay agent fra dit lokalområde, som kan hjælpe med at kvalificere din idé og klæde dig på til at ansøge fonden om penge til dit projekt.
Derudover understreges det at der ikke ydes støtte til produktion eller almindelig drift. Der skal være mindst to organisationer med i projektet, og mindst en af de deltagende organisationer skal være fra den audiovisuelle sektor. Ansøgeren skal selv finde 50 procents medfinansiering i form af tid eller kontanter.
Find FAQ (Spørgsmål & Svar) omkring fonden - se her
For info om de fire projekttyper - se her
4 projekttyper
Fonden har fire projekttyper, virksomheder kan søge støtte til:
- Nye innovative samarbejder mellem virksomheder og organisationer
- Strategi og konceptudvikling på tværs af medier
- Proof-of-concept af oplevelser, hypoteser og logikker
- Udvikling af processer og metoder i audiovisuelle virksomheder
Find ud af hvilken eller hvilke projekttyper, der passer bedst til dit projekt i dialog med Shareplay agenten.


